Orion Pilo
Markus Iversen
Vi er mere end nogensinde bevidste om, hvad vi rører ved og bringer med os hjem. Denne situation har jeg, Orion, stået i mange gange i forbindelse med mit arbejde, hvor jeg besøger mange lejlighedskomplekser. I min arbejdsdag, har jeg nemt rørt ved 4-5 dørhåndtag til opgange, som hver dag bliver benyttet af mere end 30 mennesker. Det udsætter mig for en smittefare, samt faren for at smitte andre. Derfor undersøgte jeg sammen med min makker, Markus mulighederne, for at kunne begrænse denne fare. Netop Markus har en stor interesse for at vi beskytter os selv mod smittefarer, da han har et nedsat immunforsvar.
Hvorfor NoTouch?
NoTouch er et værktøj, der er udviklet med henblik på at hjælpe med at reducere smittespredning af forskellige vira og bakterier, som kan overleve på overflader såsom dørhåndtag, tastaturet på en hæveautomat, knappen til elevatoren og lignende. Vi kan prøve at stille et simpelt regnestykke op – Hvis du i løbet af dine dag har passeret fem døre, der hver er blevet benyttet af fem personer, så har du været i kontakt med 25 mennesker. Ændrer vi det til 10 døre, som 10 andre personer har benyttet, så har du været i kontakt med 100 mennesker. Det er uden at tage højde for, de døre de andre personer har benyttet.Regnestykket er uendeligt, og derfor mener vi, at NoTouch er et godt værktøj til at mindske smittespredning.